Casehistorie fra Business Angels Syddanmark: Business Angel Bo Stærmose investor i Holy Bean
Var det ikke for netværket Business Angels Syddanmark, havde iværksætterne bag gourmetkafferisteriet Holy Bean slet ikke mødt den private investor Bo Stærmose. Hans investering og involvering i Holy Bean har nu sikret virksomheden et afgørende forspring på et blomstrende, men også benhårdt marked.
Først kom mikrobryggerierne. Nu dukker der også flere mikroristerier op og spreder liflig kaffeduft rundt omkring i Danmark. Også i den idyllyske fynske by Aarup, hvor Holy Bean blev etableret i 2014 af to særdeles kaffe-kyndige, dedikerede fagfolk: Sine Klejs Gren og Bo Haulund Nielsen. De to ildsjæle har fået træning af verdens dygtigste baristaer og kafferistere, og de har opnået certificeringer og eksamener i discipliner som ristning, grønne bønner og sensorik. I 2017 blev Signe Klejs Gren desuden udtaget til årets DM i kafferistning.
Hverdagen går med udvikling og produktion i Holy Bean. I 2016 blev der ristet hele 10 tons eksklusive kaffebønner, og i år forventes leverancerne fra Holy Bean at komme op omkring 18 tons, mens målet for 2018 er 30-35 tons. At producere en volumen i den størrelsesorden kræver en stor kapacitet. Det havde Holy Bean ikke. Ikke før de fandt deres business angel
Bo Stærmose. ”Vores rister kunne kun klare syv kilo ad gangen. Derfor blev det et vendepunkt, at jeg tilfældigt mødte en person til et
møde i Fynsk Erhverv, som anbefalede mig at kontakte Business Angels Syddanmark”, fortæller medstifter og indehaver af Holy Bean,” Sine Klejs Gren. Hun fulgte anbefalingen, og Holy Bean blev screenet af netværkets forretningsfører, som dernæst inviterede Holy Bean til at præsentere deres virksomhed og kapitalbehov for netværkets 50 medlemmer på et medlemsmøde i marts 2017.
Betagende energi
Blandt tilhørerne sad medejeren af familievirksomheden Juliana Drivhuse A/S, Bo Stærmose, som også er medejer af flere andre fremgangsrige danske virksomheder: ”Sine og Bo fra Holy Bean gav den gas og stilede op i fine læderforklæder og havde smagsprøver
med. Ingen tvivl om at der var en energi i dem, som alle i lokalet blev betaget lidt af. Samtidig kunne jeg godt lide deres koncept med produkter målrettet til tre forskellige segmenter: Restaurationer, virksomheder og privatsegmentet,” forklarer Bo Stærmose.
Han øjnede en mulighed for at gøre en forskel med sine penge, sin erfaring og sine relationer: ”Virksomheden bar præg af, at den havde nået et stadium, hvor den trængte til en økonomisk indsprøjtning og en professionalisering for, at den alvor at kunne udvikle sig. Det kan jeg bidrage til ud fra den banale betragtning, at jeg har bygget et solidt netværk op gennem min lange karriere, så jeg ved lige nøjagtig, hvem vi kan ringe til om hvad.”
Casehistorie fra Business Angels Syddanmark: Business Angel Bo Stærmose investor i Holy Bean Sine Klejs Gren er taknemmelig for, at Business Angels Syddanmark gav hende og medstifteren adgang til at pitche for netværkets investeringsvillige medlemmer:
”Jeg havde ingen anelse om Bo Stærmoses passion for kaffe, så jeg ville aldrig have fået den tanke at opsøge en drivhusproducent. Jeg vidste heller ikke, at han står bag spisestedet Druen & Bønnen i Odense. Der brygger man i øvrigt også snart kaffen på vores bønner”, siger hun.
Tryghed frem for tvivl
Allerede i juni 2017 trådte Bo Stærmose ind som medejer og bestyrelsesformand i Holy Bean. Det er et frugtbart samarbejde:”Før kunne vi være meget i tvivl om taktik og strategi og om, hvornår og hvordan vi skulle prioritere at bruge ressourcerne. Skulle vi eksempelvis satse på at sælge mere for at få råd til ny maskine eller skulle vi først investere i større maskine for
at kunne sælge mere ad gangen. Nu har vi fået etableret en professionel bestyrelse, som vi kan sparre med, og det giver en tryghed,” konstaterer Sine Klejs Gren.
Styrket til at vinde udskilningsløbet
Nye tendenser og innovation inden for kaffebranchen sker her i Nordeuropa og specielt i Skandinavien. Markedet for mikroristerier udgør højst to procent i dag, men spås at vokse til op mod ti procent af det samlede marked for kaffeproduktion i de kommende 5-10 år.
Potentialet i Danmark er så stort, at vi fokuserer her i første omgang. Vi har dog allerede fået samarbejdspartnere i Norge, England og USA,” fortæller Sine Klejs Gren.
Holy Beans styrkede fundament og større kapacitet
baner vejen for, at virksomheden kan vokse endnu hurtigere og blive et mere kendt brand. I dag beskæftiger
virksomheden fire fuldtidsansatte samt nogle timelønnede i pakkeriet. ”Holy Beans ambition er at sikre en betydelig andel af dette voksende marked. Virksomheden kan mangedoble produktionen de kommende år ved at udnytte fordelen i at være frontløber
kvalitetsmæssigt, men også fordi virksomheden kapacitetsmæssigt og organisatorisk er foran de fleste. Der kommer en sorteringsfase på dette marked, hvor nogle mikroristerier vil falde fra,” spår Bo Stærmose. Signe Klejs Gren supplerer: ”Ja, vi er faktisk et af de første mikroristerier, som har ansat en sælger. Og hendes målrettede indsats batter virkelig på efterspørgslen, kan vi mærke. Eksempelvis har en Michelin-restaurant i Jylland netop valgt at servere vores kaffe til deres gæster.”
Behov for flere business angels i Danmark
Forudsætningen for, at det bliver en succes at entrere med en business angel er dog, at det er meget mere end bare kroner og ører, virksomheden ønsker at tage imod. Casehistorie fra Business Angels Syddanmark: Business Angel Bo Stærmose investor i Holy Bean
”Det er skismaet i business angels modellen. Jeg skal kunne mærke, at folk også gerne vil gøre brug af min viden og erfaring og ikke bare af min kapital. Der skal være en lydhørhed over for at gøre tingene på andre måder. En vilje til professionalisering, så virksomheden kan blive
transformeret fra opstartsvirksomheden til vækstvirksomhed,” pointerer Bo Stærmose. Han påpeger, at man som business angel også skal gøre sig klart, at man påtager sig en rolle, der er betydeligt mere tidskrævende end af lave en kontooverførsel. I gennemsnit bruger Bo Stærmose eksempelvis et par timer hver uge på Holy Bean.
Potentiale for langt flere business angels i Danmark
Danske Business Angels investerer i omegnen af to milliarder kroner årligt i vækstvirksomheder. Bo Stærmose er generelt fascineret over, hvor meget det bobler og syder med i vækstlaget i Danmark: ”Gennem de mange virksomheder, jeg bliver præsenteret for i
Business Angels Syddanmark, er jeg blevet opmærksom på, at der er et vakuum i en virksomheds opstartsfase, hvor der helt åbenbart
er et behov for business angels. Nemlig netop der hvor en virksomhed har vist sin berettigelse og skal skalere op og har brug for at trække på både erfaring og kapital. Der er vi bagud i forhold til andre lande som USA, og man kan håbe, at den kultur vil udvikle sig her i Danmark”, siger Bo Stærmose.
Fakta om Business Angels Syddanmark:
Business Angels Syddanmark er en gruppe private investorer og familiefonde i Syddanmark.
Medlemmerne investerer risikovillig kapital i virksomheder med potentiale til vækst, og de bidrager også med erfaring og adgang til personligt netværk. Investorer og kapitalsøgende virksomheder mødes på Business Angels Syddanmarks investormøder. Siden 2010 er mere end 125 virksomheder præsenteret på investormøder i Business Angels Syddanmark hvoraf mere end
40 af virksomhederne har fået tilført kapital enten fra investorer fra Business Angels Syddanmark eller anden kapitalkilde.
Pressefotos
Kontaktinformationer:
PR-konsulent for Business Angel Syddanmark:
Malene Grouleff, malene@grouleff.it, +45 28915809
Uddybende interview:
CEO, Holy Bean, Sine Klejs Gren: sine@holybean.dk, +4527293059
Business Angel Bo Stærmose, bs@juliana.com, +45 4050 1811
Forretningsfører, Business Angels Syddanmark: Klaus Holmsberg: klaus.holmsberg@mail.dk, +45
2330 9120
Kapital til kaffe-ildsjæle via Businss Angels Syddanmark


